Udvælgelseskriterier for KSD og KY offentliggøres

KOMBIT offentliggør nu de kriterier, som forventes anvendt ved udvælgelse af leverandører i forbindelse med prækvalifikation på Kommunernes Sygedagpenge (KSD) og Kommunernes Ydelsessystem (KY).
KOMBIT offentliggør de forventede kriterier for at sikre åbenhed i udbudsprocessen  med henblik på at øge antallet af kvalificerede leverandøransøgninger om deltagelse. Det er KOMBITs håb, at potentielle leverandører på baggrund af disse oplysninger så tidligt som muligt kan indlede forhandlinger med samarbejdspartnere, så KOMBIT får ansøgninger om deltagelse i udbuddene fra de bedst mulige konsortier.
 
Det skal understreges, at dette notat ikke træder i stedet for en udbudsbekendtgørelse i EU Tidende, og at udbudsbekendtgørelsen derfor kan være justeret i forhold til de oplysninger, der nu offentliggøres. Notatet med de forventede kriterier findes nederst på denne side.